søndag den 24. august 2014

Min første uge!!!!

Min første uge er gået super hurtigt, men jeg har også et stramt program og laver faktisk noget hele tiden.
Mit daglige program er...
Jeg går i skole fra kl 08:10 til 15:30. Så har jeg en halv time fri inden jeg skal til Volleyball, som vi træner i ca. 2 og en halv time til kl. 18:30. Derefter bliver jeg hentet af min værtsmor. Så spiser vi aftensmad, så går jeg i bad. Jeg laver herefter lektier, hvis jeg har nogle. Og til sidst går jeg i seng. Jeg har ikke meget fritid, men jeg kan rigtig godt lide skolen så det gør mig ikke noget. Jeg har 25 minutters spisepause, og det er der man har tid til at snakke med folk og finde nogle venner. Jeg er begyndt at snakke med et par stykker og de er rigtig søde og imødekommende.
Jeg er super heldig, fordi i år har skolen besluttet at skolemaden er gratis, maden er faktisk også okay god, så det er et kæmpe plus.
Jeg kan godt lide mine fag bortset fra A&P som er vildt svært, og jeg forstår ikke ret meget. Jeg vil nu prøve at give det en uge mere, hvis det stadig ikke går, vil jeg tale med min skolevejleder, og flytte min klasse. Jeg har også haft lidt problemer med Algebra, men det er fordi de sætter talene op anderledes end vi gør, men jeg kan allerede nu mærke at det er ved at blive nemmere! Men hold nu op hvor får vi altså mange lektier for i Algebra.

tirsdag den 19. august 2014

KLAR, PARAT, START!

Så er jeg ankommet og hold da helt op hvor er det spændende.... det er helt anderledes her. Alle og jeg mener alle husene her er lavet af træ, der er fastfood restaurenter på hver og hver anden gade, og så er alting bare meget større. Turen var meget hård for mig, og jeg er stadig super træt (jeg har været her i 2 dage) Man skal lige vænne sig til tidforskellen. Jeg har fået mit eget værelse. Det er lille og super hyggeligt. Lige for tiden er der meget varmt omkring 30 grader. Jeg har allerede fået et kælenavn...Becca! Så fra nu af hedder jeg Becca.

I morgen skal jeg i skole, og det er jeg meget spændt på! Der går omkring 400 på min skole. Jeg har dog allerede været på skolen idag for at spille volleyball. I går var jeg på skolen for at lave mit skoleskema. Jeg skal have følgende fag:
1. Algabra
2. Interaktiv medie
3. Lektie time
4. Psykologi
5. Advisor tid (Jeg har fået tildelt en advisor, som er en slags kontaktperson)
6. Engelsk
7. Anatomi
8. US stat
9. US historie
De her timer skal jeg have hver eneste dag i den rækkefølge.

Herunder er et billede af mig i Kastrup lige inden jeg siger farvel til min dejlige familie



søndag den 10. august 2014

SURPRISE!!!! Fødselsdag/afsked

Som der stod i et af mine tidligere oplæg skulle jeg holde brunch for mine venner idag søndag, men min mor havde i al hemmelighed arrangeret andre planer.
I går lige inden spisetid tog min far og jeg på biblioteket for at aflevere de bøger jeg havde, inden jeg skal afsted (et lille trick for at få mig væk fra huset) da jeg så kommer hjem og kommer ind i stuen sprang mine venner frem og råbte "SURPRISE" Min mor havde altså arrangeret et surprise party for mig. Jeg var bare super overrasket og glad. Det var super hyggeligt. Jeg nød aftenen rigtig meget, fordi det også var den sidste aften jeg havde med dem inden jeg rejser. Jeg skal arbejde hele næste uge og jeg rejser til københavn på fredag, så der er ikke andre tidpunkter jeg ville kunne nå at se dem.
Her er nogle billede fra igår.












Idag er der præcis en uge til at jeg rejser og jeg er super spændt :D


fredag den 8. august 2014

Update::: Vigtig post, fødselsdag osv.

I forgårs fik jeg en mail fra My Education der så sådan her ud:












Og allerede igår kom den så. Jeg fik en masse vigtige ting til min rejse til USA, fordi i dag er der kun 9 dage til!!! Jeg fik bl.a mit nye simkort, så jeg kan ringe i USA. Mit international Youth Travel Card, en pengekat, forsikringspapir og en masse andet. Jeg har også allerede fået mit pas tilbage fra ambassaden. Mit visum er kommet der i, og det ser super fedt ud! Jeg er super overrasket over at det kom så hurtigt (efter 2 dage) til trods for at de siger der går imellem 4-10 dage.



Jeg har fødselsdag i dag og fik nogle super gode gaver. Af mine forældre fik jeg et ur, men grunden til at jeg skriver om min fødselsdag er fordi min lillesøster gav mig en masse ting. Nødvendige til USA turen. der var 12 små gaver som hun stolt gav mig i dag. I morgen holder jeg fødselsdag/afsted for min familie. På søndag for mine bedste venner og veninder. Det glæder jeg mig rigtig meget til.




torsdag den 12. juni 2014

Afrejse info...

Så fik jeg mail på hvornår jeg skal rejse. Søndag d. 17 august!!!!! Der er en del andre fra samme organisation der skal rejse sammen med mig. Det er jeg super glad for. Jeg synes selv det er lidt mere betryggende når man er flere og kan følges og hjælpe hinanden. Nu er jeg bare endnu mere spændt på at skulle afsted.
Jeg har regnet på tiden, sammen med mine forældre og min tur vil i alt tage 19 timer inklusiv køretur når jeg ankommer til den lufthavn, hvor min værtsfamilie henter mig.
Herunder er der vedlagt et billede af min rejseplan.


søndag den 4. maj 2014

Forberedelsesmøde - Århus

I går var jeg til infomøde i Århus. Det tager ca. 2 timer at kører så jeg skulle meget tidlig op. Vores forældre skulle være med halvdelen af dagen. Der fik vi en masse nødvendig information omkring alt lige fra regler til hvordan man skulle takle hjemve. Mange af tingene havde vi dog allerede fået afvide, men der var selvfølgelig også mange nye informationer. Da forældrene gik, begyndte det sjove så. Vi startede med at spise frokost, hvor jeg sad og snakkede med nogle super rare tøser.
Derefter fk vi udleveret et hæfte med "cases" som vi i grupper skulle diskutere, og give vores mening om den og hvordan man kunne løse den. Vi snakkede også med gamle uveklingsstudenter, hvor vi fik en masse gode guldkorn. Jeg fik svaret på rigtig mange spørgsmål, da jeg snakkede med dem.

Jeg synes mødet var en super god ide. Alle mine venner herhjemme er så træt af at jeg ikke snakker om andet end USA. Det var super godt at snakke med andre, som interesseret sig for det og gerne ville høre om det.

lørdag den 26. april 2014

IOWA.....here I come

YES YES YES!!! Jeg fik her til morgen en mail, hvor der stod at jeg har fået en Værtsfamilie :) Jeg var helt oppe i skyerne og jeg er bare super glad. Jeg har fået min familie virkelig tidligt (det synes jeg i hvert fald selv). Jeg havde slet ikke regnet med det. Jeg skal bo hos en enlig mor, med 3 piger. Kun en af dem bor hjemme, de to andre er på college. Min nye værtssøster er en pige på 14, snart 15. Jeg glæder mig super meget til at snakke med dem og komme derover og lære dem at kende.

Jeg ender i staten Iowa, som er en af nordstaterne. Rundt om ligger bl.a Wisconsin, Minnesota, Nebraska og Illinois. Jeg skal bo i en lille bo som hedder Postville. Byen ligger i det nordlige af Iowa.  Der bor ca. 2000 mennesker. Der går 200-300 mennesker på den skole, jeg skal gå på.
Nu ved jeg faktisk at jeg skal afsted, Jeg kan slet i holde det ud!!!!:D

-Rebecca