søndag den 24. august 2014

Min første uge!!!!

Min første uge er gået super hurtigt, men jeg har også et stramt program og laver faktisk noget hele tiden.
Mit daglige program er...
Jeg går i skole fra kl 08:10 til 15:30. Så har jeg en halv time fri inden jeg skal til Volleyball, som vi træner i ca. 2 og en halv time til kl. 18:30. Derefter bliver jeg hentet af min værtsmor. Så spiser vi aftensmad, så går jeg i bad. Jeg laver herefter lektier, hvis jeg har nogle. Og til sidst går jeg i seng. Jeg har ikke meget fritid, men jeg kan rigtig godt lide skolen så det gør mig ikke noget. Jeg har 25 minutters spisepause, og det er der man har tid til at snakke med folk og finde nogle venner. Jeg er begyndt at snakke med et par stykker og de er rigtig søde og imødekommende.
Jeg er super heldig, fordi i år har skolen besluttet at skolemaden er gratis, maden er faktisk også okay god, så det er et kæmpe plus.
Jeg kan godt lide mine fag bortset fra A&P som er vildt svært, og jeg forstår ikke ret meget. Jeg vil nu prøve at give det en uge mere, hvis det stadig ikke går, vil jeg tale med min skolevejleder, og flytte min klasse. Jeg har også haft lidt problemer med Algebra, men det er fordi de sætter talene op anderledes end vi gør, men jeg kan allerede nu mærke at det er ved at blive nemmere! Men hold nu op hvor får vi altså mange lektier for i Algebra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar